Kreativitet

kreativ

På Bjergsnæs lægger vi stor vægt på det kreative. Det kommer både til udtryk i undervisningen, i gymnastikken, i musikken og alle vores kreative valgfag.

I løbet af ugen har du mulighed for at vælge en bred vifte af kreative valgfag – fx lerværksted, strikkeklubben, håndarbejde, tegning og meget mere. Derudover har vi altid åbent i vores nye kreative lokaler, hvor der er plads til alle, og det er et sted, eleverne nyder at være og komme ned i gear.

 

I løbet af året bryder vi skemaet op og laver vores ”fabriksdage”, hvor alle elever arbejder i kreative workshops. I de dage emmer skolen af kreativitet og glade smil, og skolen er rigt udsmykket med elevproduktioner.

 

Kreativitet handler ikke kun om at tegne og male, men om at udforske nye områder, få nye ideer og arbejde i dybden. Det kunne også være i køkkenet, til drama, i undervisningen og i musiklokalet.

Der er også mulighed for at få musikundervisning både i band og som soloundervisning. Derudover deltager alle elever i korundervisningen hver uge, ligesom alle elever er med til at lave vores store show i november.


Udvalgte billeder

Udvalgt video