Bjergsnæs Efterskole

Åbent hus datoer




Den særlige ”Bjergsnæs-stemning”

Og hvad går den så ud på? Det er svært at sige helt præcist, men vi prøver alligevel:

Kort sagt er det, at vi vil hinanden. Vi vil eleverne, og vi vil hinanden som personalegruppe. Vi bruger tid på relationsarbejdet og møder vores elever i øjenhøjde, er tæt på dem og rummer dem med nærvær, humor og hjertevarme. Det er det, vi kalder for vores ”efterskolehåndværk”, og det er enormt vigtigt for os.

En stemning er svær at indfange på skrift – det allerbedste er selvfølgelig, at du kommer ud og oplever os i virkeligheden og danner dit eget indtryk!

Spring, rytme og fællesgymnastik

Gymnastik er vores profilfag, og det vil du hurtig mærke i vores efterskolehverdag. Du vil opleve, du bliver en dygtigere gymnast, uanset om du har dyrket gymnastik i mange år eller aldrig har prøvet det før.

Vi stiller ikke særlige krav til, hvad man kan inden for gymnastikken - kun ét: Du skal have LYST til at give den gas, svede, grine, nørde og meget mere sammen med alle de andre.

Alle skal have obligatorisk gymnastik 4 timer om ugen. Derudover har vi 14 gymnastikvalgfag, fx:

  • Rytmisk gymnastik
  • Begynderspring
  • Spring for øvede gymnaster
  • TeamGym begynder eller øvede
  • PowerTumbling
  • Dans
  • Leg med håndredskab

Hver aften er, så der er rig mulighed for at hyggespringe, nørde eller arbejde målrettet med at blive dygtigere. Se mere

Fodbold

På Bjergsnæs spiller vi fodbold hele året – både ude og inde.

Vi har to hold i DBUs efterskoleliga (A og B) samt i DGIs skoleliga 2.

Vi er klar til at tage første spadestik til en ny kunststofbane og krydser fingre for, at den bliver klar i foråret 2022.

På Bjergsnæs har vi en fodboldlinje for drenge. Her er hvert år cirka 30 drenge, der har træning og/eller kamp tre gange om ugen.

Du kan også vælge at spille fodbold som valgfag her på Bjergsnæs. Det gælder både drenge og piger.

Vi har mange elever, der både kan lide gymnastik og fodbold. Den kombination er der god plads til hos os.


Se mere ...

Viden

Vores arbejde i de boglige fag skal både give et godt grundlag for ungdomsuddannelse, men den skal også give oplevelser og erfaringer, hvor ens personlighed kommer til udtryk.


Al vores undervisning er obligatorisk, og vi blander 9. og 10. klasse sammen, og dermed har du ikke mulighed for at vælge nogle fag fra. Vi synes nemlig, at alle skal have de samme fag på skolen. Vi lover til gengæld spændende undervisning, du kan bruge i din hverdag.


Se mere ...

Kreativitet

På Bjergsnæs lægger vi stor vægt på det kreative. Det kommer både til udtryk i undervisningen, i gymnastikken, i musikken og alle vores kreative valgfag.

I løbet af ugen har du mulighed for at vælge en bred vifte af kreative valgfag – fx lerværksted, strikkeklubben, håndarbejde, tegning og meget mere. Derudover har vi altid åbent i vores nye kreative lokaler, hvor der er plads til alle, og det er et sted, eleverne nyder at være og komme ned i gear.

 

I løbet af året bryder vi skemaet op og laver vores ”fabriksdage”, hvor alle elever arbejder i kreative workshops. I de dage emmer skolen af kreativitet og glade smil, og skolen er rigt udsmykket med elevproduktioner.

 

Kreativitet handler ikke kun om at tegne og male, men om at udforske nye områder, få nye ideer og arbejde i dybden. Det kunne også være i køkkenet, til drama, i undervisningen og i musiklokalet.

Der er også mulighed for at få musikundervisning både i band og som soloundervisning. Derudover deltager alle elever i korundervisningen hver uge, ligesom alle elever er med til at lave vores store show i november.


Se mere ...


Dit år på Bjergsnæs

Et efterskoleår er fyldt med mange højdepunkter, hvor vi bryder det normale skema op og laver alt mulig fedt sammen, der puffer dig ud i nye situationer og styrker sammenholdet. Men vi holder også af hverdagen. ”Mest af alt holder vi af hverdagen”, skrev en dansk digter engang. - Hverdagen, hvor du spiser, har undervisning, laver idræt, synger, hygger og alt muligt andet sammen med alle de andre. Faktisk siger tidligere elever, at det er den hverdag, de savner allermest efter deres efterskoleår.

Personalet på Bjergsnæs Efterskole

Vores personale

Se stor oversigt

Lige nu har vi alt optaget på pigesiden i 10. klasse de næste årgange. Husk at være ude i god tid, hvis I vil være sikre på at få en plads.


I kan altid kan henvende jer til kontoret, hvis I har spørgsmål til ledige pladser og ventelister.

Bjergsnæs Efterskole

Vi bor midt i jylland, i udkanten af Viborg by

Kom og besøg skolen

Adresse

Arnbjerg Allé 10, 8800 Viborg

Telefon:

+45 86 62 52 22
mandag til torsdag kl. 8.00-15.00
fredag kl. 8.00-14.00
+45 29 63 08 60 (vagttelefon)

CVR:

14940294

EAN:

5790002647482